Udby og Ørslev Kirker

Tidlige værker

Som 8-9 årig havde Grundtvig læst flere historiske værker i faderens store bibliotek. Barnepigen Magdalene sang salmer for ham og førte ham ind i poesiens, sagnenes og eventyrenes verden og gav Grundtvig fortrolighed med det sjællandske almuesprog.

Grundtvigs interesse for nordisk mytologi vaktes under opholdet på Langeland. 'Nordens Mytologi' eller 'Udsigt over Eddalæren' blev et vendepunkt i mytologisk forskning og Grundtvigs første store videnskabelige indsats. I de indflydelsesrige kredse i hovedstaden nærede man store forventninger til hans videre videnskabelige arbejde.

Grundtvig angreb i sin prøveprædiken dem, der satte menneskeforstand og hovmod i stedet for evangeliet om Kristus. I modsætning til tidens rationalisme pegede Grundtvig på fædrenes tro og Bibelen.

Grundtvigs agressive opgør med rationalisme og romantik isolerede ham. Han følte sig "paa en Maade sat i Band". Han påtog sig et enormt historisk arbejde; oversatte Saxos latinske Danmarkskrønike, Snorre Sturlasons oldnordiske kongekrønike og det angelsaksiske kvad 'Bjowulfs Drape'. Det store arbejde blev modtaget med ligegyldighed.

Tidsskriftet Dannevirke var et enmandstidskrift, med digte og filosofiske afhandlinger om sprog, danskhed og folkeånd - begreber, der spiller en afgørende rolle i det efterfølgende forfatterskab.

'Verdens Krønike' fra 1812 med mottoet "Riget og Magten og Æren er Guds i Evighed" fældede mange domme over folk og kirkesamfund. 'Verdens Krønike' fra 1817 er mildere. Bogens motto er: "Hvad Sandhed er, maae Tiden vise".

'Nyaars-Morgen' er et visionært erindringsdigt, hvor Grundtvig - efter at have forladt "Historiens Gravkammer" - ser en ny fremtid (morgen) med nye opgaver bryde frem.

Grundtvig skildrer sin vej gennem de stadier, der førte ham frem til den nye klarhed. Han ser sin egen historie som et billede på en større historie. Digtet 'De levendes Land' er båret af den samme oplevelse af liv, der bryder frem.

Modne værker

Skriftet 'Kirkens Gienmæle', hvori  Grundtvig udfoldede sin "Mageløse Opdagelse", var et voldsomt angreb på professor H.N. Clausens værk om kirkeforfatningen. I en efterfølgende injuriesag blev Grundtvig sat under censur.

'Den signede Dag' er Grundtvigs gendigtning af 'Den gamle Dagvise' til den danske kirkes 1000-årsdag. Efter forbudet mod at synge den i kirken tog han sin afsked som præst i Vor Frelsers Kirke. 

Grundtvigs livs- og menneskesyn er ændret i 'Nordens Mytologi' fra 1832:

"Mennesket er ingen Abekat, bestemt til først at efterabe de andre Dyr og siden sig selv til Verdens Ende" men han er en mageløs, underfuld Skabning, i hvem guddommelige Kræfter skal kundgøre, udvikle og klare, hvordan Aand og Støv kan gennemtrænge hinanden og forklares i en fælles guddommelig Bevidsthed."

I en række skrifter i 1830erne, fremsatte han sine tanker om højskolen - i den skulle undervisningen meddeles på en fri og levende måde - og uden "Eksamensuvæsenet".

Med 'Sang-Værk til den Danske Kirke' ville Grundtvig skænke hele kristenhedens salmeskat til Den danske Kirke. Sangværket består af 401 egne og gendigtede salmer.

I alt skrev eller oversatte Grundtvig omkring 1500 salmer.

I 1838 holdt Grundtvig en række offentlige foredrag om den allernyeste historie. Udgangspunktet var hans egen erindring. Foredragene blev udgivet i 1878 under titlen 'Mands Minde'.

Der var også stor tilstrømning til de foredrag, Grundtvig holdt om nordisk og græsk mytologi ('Brage-Snak'). 

I 1844 blev Grundtvig indbudt til at tale ved det store folkemøde på Skamlingsbanken. 

I sit ugeblad 'Danskeren' deltog Grundtvig i den offentlige debat om kirke- og samfundsspørgsmål, herunder drøftelserne om Grundloven.

I bladet fulgte han nøje forløbet af Treårskrigen, som hans to sønner deltog i. Hans antityske holdning var markant, men han understregede, at hans "... Tyskerhad strækker sig kun til Tydsken for så vidt den eller han er til Skade for Dansken." 

Sene værker

Grundtvig kaldte den latinske dannelse "den sorte Skole".

Efter Grundtvigs mening krævede tiden en helt anden skole: Folket skulle dannes, have "Lys til at se ved", og skolen skulle bygge på "fremskridende Oplysning og Dannelse" og være en "Planteskole for Livet", der gjorde mennesker livsduelige.

Modersmålet skulle være stærkt placeret, men indholdet i skoleforløbet måtte i øvrigt "skabe og udvikle sig selv, være levende og folkelig, være baaret af en levende Vekselvirkning og indbyrdes Undervisning." - Væk med "Drengevidenskabelighed" og "Det kinesiske Eksamensvæsen".

I 'Christenhedens Syvstjerne' sammenfattede Grundtvig sit syn på kirkehistoriens forløb på baggrund af hans tolkning af syv menighedsbreve i Johannes Åbenbaring. Brevene var en profeti om, at kirkens historie vil udfolde sig i syv "Folkemenigheder" - "kristelige Sprog-Samfund". De første fem folkemenigheder var: den hebræiske, græske, latinske, angelsaksiske og tyske. Grundtvig var selv en central skikkelse i den sjette folkemenighed, den nordiske.

Den syvende og sidste folkemenighed inden Kristi genkomst hører fremtiden til. Grundtvig forestillede sig, at den vil opstå i Indien.

Grundtvig offentliggjorde sidst i 1850erne en række artikler, der samledes i bogen 'Den christelige Børnelærdom'.

Det er hans "Dogmatik", hvori han redegør for sit syn på kristendom, kirke og menighed. Det går bl.a. ud over "Haarkløveren" Søren Kierkegaard og dennes voldsomme kamp mod den officielle kirke. 

cookie information