Udby og Ørslev Kirker

Ungdom

1783 Grundtvig fødes 8. september som søn af sognepræst i Udby Johan Grundtvig og Cathrine Marie Bang.

1792-98 I Thyregod præstegård forberedes Grundtvig til latinskolen i Aarhus.
 
1800 Student fra Aarhus Latinskole. Påbegynder det teologiske studium i København.
 
1802 Overværer Henrik Steffens filosofiske forelæsninger.

1803 Teologisk kandidat.
 
1805-08 Huslærer på Egeløkke.
 
1810 Julekrisen
 
1811-13 Kapellan for sin far i Udby.

1818 Ægteskab med Lise Blicher. Børn: Johan, Svend og Meta.

1821 Sognepræst i Præstø og Skibinge.
 
1822 Kapellan ved Vor Frelsers kirke på Christianshavn.
 
Grundtvig inspireres af Henrik Steffens forelæsninger, og af forelskelsen i Constance Leth, fruen på Egeløkke.
Midt i en stor litterær virksomhed, kaldtes Grundtvig mod sin vilje til Udby for at aflaste sin sygdomssvækkede far. Før han tiltrådte, kastedes han ud i en dyb åndelig krise.
Krisen gjorde ham til bibel-tro, luthersk-ortodoks kristen. Således angreb han nu både et rationalistisk og et romantisk livssyn.
Som kapellan udarbejdede han med omhu sine prædikener og var optaget af konfirmandundervisningen, tilsynet med skolerne og omsorgen for de fattige.
Ved faderens død i

1813 rejste Grundtvig tilbage til København og levede af sit forfatterskab og af hjælp fra venner.

1817 tildelte kongen ham 600 rigsdaler årligt, hvilket gav ham grundlag for at gifte sig.


I 1823-24 afklaredes Grundtvigs kirkelige anskuelse, også kaldet "Den mageløse Opdagelse": Kristus er til stede i det hørte, mundtlige ord som det lyder ved dåb og nadver.

Manddom

1826 Grundtvig underlægges censur og nedlægger sit embede.

1829-31 Foretager tre rejser til England.

1837 Censuren mod Grundtvig ophæves.

1839 Tiltræder som præst ved Vartov Hospitalskirke.

1843 Grundtvigs anden depression.

1848 Medlam af den grundlovgivende rigsforsamling.

1849 Indvælges i Risgdagen, hvor han sidder til 1858. 

1851 Hustruen Lise dør. Ægteskab med Marie Toft, søn: Frederik.

 

 

I England udforskede Grundtvig en rigdom af upåagtede oldengelske manuskripter.

 

Det dynamiske, industrialiserede engelske samfund med dampmaskiner, fabrikshaller og rygende skorstene gjorde uventet indtryk på ham. Han lærte at beundre det virksomme, borgerlige liv. Især inspireredes han af den personlige og folkelige frihed. Frihed blev et nøgleord i hans fremtidige virksomhed.

 

Også et kort møde med den smukke og åndfulde Clara Bolton blev en afgørende inspiration.

 

Rejserne finansieredes af Frederik den Sjette.

 

I Vartov dannede der sig hurtigt en menighed og et menighedsliv, der blev midtpunkt i den grundtvigske bevægelse. Dåb og nadver forrettedes med en hidtil ukendt festlighed og højtidelighed. Grundtvigs forkyndelse betød meget, men især salmesangen gjorde indtryk.

 

I foråret 1844 udløste en religiøs anfægtelse atter en dyb depression hos Grundtvig. Da depressionen var ved klinge ud, skrev han salmen "Sov sødt, Barnlille!".

 

Som medlem af den grundlovgivende forsamling fik Grundtvig indsat en bestemmelse om offentlighed og mundtlighed i retsplejen. Han var oprindelig tilhænger af enevælden, men som rigsdagsmand blev han en af de varmeste forkæmpere for frihed i kirke, skole og samfund.

Alderdom

1854 Hustruen Marie dør.

 

1858 Ægteskab med Asta Reedtz. Datter: Asta Marie Elisabeth.

 

1861 Får rang af biskop.

 

1863 Første årlige Vennemøde på Grundtvigs fødselsdag.

 

1866 Indvælges i Landstinget

 

1867 "Pinseunderet"

 

1872 Grundtvig dør 2. september, en uge før sin 89 års fødselsdag.

 

Den 71-årige enkemand knyttede sig stærkt til sin spæde søn.


Efter nogle år giftede Grundtvig sig med den 40 år yngre Asta Reedtz, født komtesse Juel-Vind-Frijs, der var enke med fire børn.


I et digt beskrev han forholdet til de tre hustruer som henholdsvis søsterligt, moderligt og datterligt.


I Grundtvigs og grundtvigianismens kamp for kirkelig frihed spillede lov om sognebåndsløsning og lov om valgmenigheder (1868) en afgørende rolle.


De grundtvigske "vennemøder" samlede hvert år Grundtvigs mange tilhængere fra hele landet. Fejringen af Grundtvigs præstejubilæum markerede den position, han havde erhvervet. På initiativ af enkedronning Caroline Amalie og biskop Monrad udnævntes han til rang af biskop. Ved festen overrakte enkedronningen en syvarmet guldlysestage fra danske kvinder.


Grundtvig lod sig vælge til Landstinget for at værne om Grundloven af 1849.


Han talte kraftigt mod Landstinget, som havde "sin Pælerod i Privilegiet, i Pengepungen og i Regnekunsten".


Palmesøndag 1867 brød Grundtvigs sinds-lidelse atter ud - midt under en mange timer lang gudstjeneste. Nogle opfattede det som et "pinseunder", andre som sygdom. Grundtvig søgte sin afsked, men kom atter i funktion.


Sin sidste prædiken i Vartov kirke holdt han dagen før sin død.


Begravelsen fra Vor Frelsers kirke samlede et stort følge, heriblandt en fjerdedel af landets præster. Grundtvig gravsattes på Køge Ås ved siden af sin anden hustru Marie.


Efter Grundtvigs død opstod snart en modsætning mellem en kirkelig højrefløj og en kulturåben og politisk orienteret venstrefløj i den grundtvigske bevægelse.

cookie information